WIPP på studietur i Slagelse

Onsdag den 6. juni var repræsentanter fra WIPP projektet taget på studietur til Ringparken i Slagelse for at få inspiration til projektets Timebanking-koncept. Her var arbejdspakkelederen for arbejdspakke 5, Esbjerg Kommune, og en arbejdsgruppe sammensat af medarbejdere fra Slagelse Kommune og SDU taget på besøg hos netværkspartneren, Foreningen for Multikulturelle Plejehjem, og Helhedsplanen for Ringpark. Foreningen for Multikulturelle plejehjem og Helhedsplanen for Ringparken har i fællesskab med lokale frivillige skabt et sted, der hedder Bytteringen. Bytteringen er sted, hvor de lokale beboere i Ringparken kan mødes og bytte ting og tjenester med hinanden. Bytteringens koncept minder meget om Timebanking konceptet, og arbejdsgruppen fra WIPP projektet var således taget på besøg for at finde inspiration til udviklingen af WIPP-timebanking konceptet.

https://sn.dk/Slagelse/Bytteringen-tiltraekker-international-interesse/artikel/752160